Om os


I 2012 åbnede Region Midt Akademiet for Talentfulde Unge på Viby Gymnasium. I den forbindelse opstod der et ønske om også at etablere et talenttilbud for grundskoleelever.
I samarbejde med de pædagogiske ledere fra grundskoler i Aarhus Syd, så blev der i foråret 2012 udarbejdet en projektbeskrivelse og en ansøgning, som førte til at Aarhus Kommune og Industriens Fond valgte at støtte projektet økonomisk.
I januar 2013 startede det første hold Juniortalenter på Viby Gymnasium. Den daværende borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard og administrerende direktør i Industriens Fond Mads Lebech, samt øvrige samarbejdspartnere og forældre deltog i indvielsen af projektet.

Siden er der kommet yderligere 15 værtgymnasier til, så Junior Talent konceptet i dag afvikles på 16 værtgymnasier fordelt landet over.

Junior Talent er et gennemprøvet talentkoncept, som retter sig mod de fagligst dygtige elever i grundskolen. Konceptet rummer et bredt sammensat fagligt program, som dækker over seminarer inden for samfundsfaglige, humanistiske og naturvidenskabelige fag. En talentorienteret brobygning mellem grundskole og gymnasium, der kvalificerer eleven til at træffe et mere sikkert uddannelsesvalg i fremtiden.

Nyheder:
Midtjylland: Afslutningsreception 2024 - Aarhus Nord: Diplomoverrækkelse - Greve: Kræft og strålebehandling – afslutning på JTG 2024 - Viborg: Juniortalent 2025 - Struer: Nyt hold 2024 - Vestkysten: Ny film om Junior Talent Vestkysten - Horsens: Velkommen tilbage - Djursland: Ansøgningsfrist for 2024 -
Find nærmeste afdeling: