Etik, moral og ondskab
Så har Junior Talenterne i Greve gennemført 2. seminardag, denne gang om emnet etik og moral med fokus på ondskab. Tre gymnasiefag skulle belyse emnet: mediefag, religion og psykologi.
Mediefag fokuserede på eksempler på filmskurke og hvordan disse kan “bygges op” og beskrives med forskellige filmiske virkemidler.
I religion studerede de pligtetik og nytteetik og undersøgte dem i dilemmaet “Bør læger justere i morderes hjerner, hvis det kan forhindre forbrydelser?” Endelig snakkede de om forskellige etiske dilemmaer samt var inde på den kristne etik.
I psykologi skulle talenterne prøve at definere, hvad der er ondskab. De blev selv udsat for moralske dilemmaer, hvor der skulle træffes valg, der kunne opfattes som onde. Hvorfor kan mennesker gøre onde ting? Nogle gange gør de det, fordi en autoritet fortæller dem det, men hvem er så den onde? Den der giver ordren, eller den der udfører den?
Næste seminardag er fredag den 2. maj.