Talentforståelse

Inden for talentudvikling i undervisningssammenhænge arbejder man med to grupper af børn og unge:
– De talentfulde (ca. 10 – 15 % af en årgang)
– De højtbegavede (ca. 1 – 2 % af en årgang)
Hos Junior Talent har vi hovedfokus på den brede talentgruppe, men de højtbegavede unge er naturligvis også velkomne.

På Junior Talent forstår vi et talent, som en elev der besidder flere af følgende træk:

  • Højt aktivitetsniveau
  • Kan tænke abstrakt
  • Hurtigt indlærende
  • Stort ordforråd
  • Nysgerrig på ny viden
  • Stor almen viden
  • God hukommelse

På Junior Talent oplever vi også at nogle talenter er:

  • Demotiverede i grundskoleundervisningen pga. manglende faglige udfordringer
  • Rastløse, urolige og forstyrrende i dagligdagen
  • Udfordrede i sociale relationer med jævnaldrende
  • Stille og indadvendte i deres adfærd

Undervisningsministeriet definerer talent ud fra følgende:

  • En person som har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder
  • En person, som har lysten og viljen til at yde en særlig indsats
  • En person, som har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres

Den grundskoleelev, som kan se sig selv i hele eller dele af overnævnte talentkendetegn er velkommen til at søge om optagelse på Junior Talent. Greve Gymnasium vil sammen med elevens talentvejleder og på baggrund af elevens ansøgning vurdere, om vedkommende opfylder kriterierne for deltagelse.