Om os

 

Struer Statsgymnasium er en stor skole med alle ungdomsuddannelser repræsenteret. Det vil altså sige, at man hos os både kan tage en STX, HHX, HTX, EUD/EUX, HF, IB og 10. klasse, og vi alle holder til i det samme hus. De fleste lærere underviser på flere uddannelser, så det er ikke nødvendigvis sådan, at et seminar til Junior Talent hos os vil falde inden for ét specifik uddannelse. I stedet har vi udvalgt et tema til hver gang, som to lærere med en fagligt relevant baggrund vil planlægge undervisningen til. På IB, International Baccalaureate, foregår undervisningen på engelsk, og I vil også til et Junior Talentseminar opleve at kunne styrke jeres engelskkundskaber med undervisning på engelsk af vores IB-lærer. Vi har på Struer Statsgymnasium et motto, som er skrevet ved hovedindgangen: “Lær mere – learn more”, fordi vi mener, at det er sjovt og vigtigt at tilegne sig ny viden. Det er ikke sikkert, man får brug for det senere i livet, men man fortryder aldrig at have lært noget nyt, og vi vil gøre vores bedste for at gøre det sjovt at lære noget hos os og give juniortalenter mod og lyst til også at lære mere senere i uddannelsessystemet.