Om os

Velkommen til Junior talent Viborg

JuniorTalent er et landsdækkende talenttilbud, der snart har haft en del år på bagen. Her i Viborg udbydes det af Viborg Katedralskole, der nu har gennemført 8 sæsoner med talentfulde elever fra kommunens folkeskoler og privatskoler. Tilbuddet er målrettet til elever, der i forårssemesteret går i 8. klasse, og det fortsætter ind i efterårssemesteret af 9. klasse. I 2020 består holdet af 30 talenter, der gennem 5 dages undervisning gerne skulle blive udfordret på alle de forskellige områder som gymnasiet tilbyder. Alle underviserne på seminarerne er Katedralskolens lærere og i nogle af seminarerne inddrages desuden nogle af gymnasiets elever. Vi glæder os til at se dig.