Seminarer

Nedenstående er eksempler på seminarer du kan møde som en del af Juniortalent Vest på Aarhus Statsgymnasium

 

Verdenssprog

Tag på rejse og mød engelsk, tysk og spansk som sprog og kultur. Tal med hele verden! Alle sprog er lige svære – alle sprog er lige lette. Sprog er vigtigt – sprog er kommunikation. Sprog er adgang til viden. Mange ting ved sprog er fælles, og du lærer at finde sammenhængene.

Sprogkunnen er en vigtig kompetence i en globaliseret verden.

Kom og mød de forskellige sprog som tales af milliarder mennesker

Overbevis os! – seminar om politiske taler

Politikere taler meget, det er en vigtig del af deres opgave.
De skal fx. overbevise vælgerne om, at lige netop deres politik er den rigtige og vinde vores tilslutning.
Det er det overordnede formål, når de holder taler.

Men hvad siger de? Og hvordan siger de det?

Hvilke politikere er gode til at holde taler?
Hvorfor er det interessant for os, hvad de siger?
Hvordan forholder vi os bevidst til det, vores politikere siger?

Vi skal i workshoppen om politiske taler beskæftige os med sammenhængen mellem politik og retorik.

Du vil lære at analysere og fortolke nogle taler og få viden om den rolle, politiske taler spiller i vores samfund.

 

Hvad er fremtidens energiformer? 

Spørgsmålene er mange! Hvad skal være Danmarks energiforsyning i fremtiden? Hvorfor er det præcis den type energi Danmark bør satse på? Hvilken rolle skal solenergi spille i energiforsyningen i fremtiden? Hvad med atomkraft? Hvordan skal staten sikre at vi får bæredygtig energi? 
 
Alt det ser vi nærmere på i denne workshop med fagene fysik og samfundsfag.